Idrætshøjskolen Ikast


Idrætshøjskolen Ikast startede i 1994, og er i dag en dynamisk og velfungerende højskole med et kraftfuldt og inspirerende idrætsmiljø. Idrætshøjskolen har et nært samarbejde med de lokale idrætsforeninger og det lokale erhvervsliv, hvilket sikrer at skolen har de bedst mulige rammer for at drive højskole af høj kvalitet.

ISI Idrætshøjskole giver dig mulighed for at blive en del af et stærkt fællesskab med personlig udvikling for ikke at tale om idræt på et seriøst niveau som udgangspunkt.
Idrætshøjskolen tilbyder dig et stærkt og inspirerende idrætsmiljø med linjeidrætter som ISI Fitness, fodbold, golf, håndbold, ISI træner akademi og volleyball. Du bliver ved denne Idrætshøjskole inspireret til livsduelighed, dermed sagt at du får lyst og evne til at tage ansvar for dit eget liv. Alt sammen gennem idræt, højskoleundervisning og det daglige højskoleliv.
Udover idræt kan du vælge inspirationsfag såsom band, kunst & design, politik, sangskrivning mm.
Undervejs i dit højskoleophold tilbyder højskolen forskellige rejsemål, som du kan tage til. Du kan bl.a. vælge mellem en rejse til Club La Santa Sport, de Østrigske alper og mange flere, som du kan tjekke på deres hjemmeside.

ISI Idrætshøjskole i Ikast er moderne og dynamisk, og dets rammer er de unikke idrætsfacilliteter.
Højskolen har et engageret team af undervisere og trænere, som alle er en del af det aktive daglige liv på skolen, hvilket sikrer, at du bliver optimalt motiveret.

ISI Idrætshøjskole i Ikast samarbejder med ambitiøse lokale idrætsforeninger, og hvis du ønsker en hverdag med masser af træning – og tid og rum til fordybelse, inspiration og udvikling er denne idrætshøjskole noget for dig. Du vil desuden opleve fede højskoleoplevelser, sjove rejser og få nye venner.

På ISI Idrætshøjskole vil du blive klogere på dig selv, på samfundet, på livet og møde nye venner, der også brænder for idræt. Du vil blive udfordret både fysisk og mentalt, og du vil opleve, at du har stor frihed, men også et medansvar for at højskoleopholdet bliver vellykket. Her lærer du af lyst og ikke af pligt.

ISI Idrætshøjskole er for dig med idræt i blodet.




Adresse

Hagelskærvej 40
7430 Ikast


Kontakt info

Tlf.: 9725 2499
E-mail: info@isi.dk


Website

Idrætshøjskolen Ikast's website