Fest på budget

Når du skal starte på studie, involverer det ofte en hel del arrangementer. Og det er i og for sig godt. Du møder en masse nye mennesker, som skal være en del af din hverdag de næste par år. Men det kan hurtigt løbe op i mange penge, hvis du ikke passer på. Her er en guide til, hvordan du er social på budget.

En traditionel aften i byen kan være en omkostelig affære. Outfittet skal være på plads – med en lækker kjole eller det nyeste skrig indenfor jeans. Og så skal maven jo fyldes op – med en tur på en hyggelig café før strabadserne for alvor skydes i gang. Når du så endelig rammer byen, byder barerne på lækre, dyre drinks. Og når strabadserne er forbi, tager du måske en taxa hjem. En aften som denne ryger hurtigt op i hundredevis eller måske endda tusindevis af kroner, og du vender hjem fra din bytur med en tom bankkonto.

Men det behøver faktisk ikke være så dyrt. Overvej, hvilke alternative løsninger du kan bruge. Du kan sagtens få en dejlig aften i byen uden at skulle bekymre dig over morgendagens tomme bankkonto.

Vælg et klassisk outfit

Selvom det måske for nogle kan lyde hårdt, så behøver du altså ikke et nyt outfit hver gang du skal i byen. Vælg et klassisk outfit, som kan gå til enhver lejlighed. For eksempel et par klassiske jeans i en afdæmpet farve, som kan piftes op med forskellige t–shirts og skjorter, alt efter anledningen. Eller vælg en klassisk sort kjole såsom Dressme’s  Kimi, som kan piftes op med forskellige accessories. Bær kjolen med en cardigan og et par flade ballerinaer til de mindre festlige lejligheder eller med flotte smykker og et par lækre stilletter, når festen for alvor skal skydes i gang.

DressMe har desuden mange andre lækre festkjoler til lave priser. Se mere her

Lav mad sammen

Indrømmet – caféture er hyggelige. Men det er gode stunder i stuen også. Og ved at spise sammen, lærer i også hinanden bedre at kende. Hvordan bor din læsegruppemakker for eksempel, og hvilke interesser afspejler sig her? Foreslå at i laver mad sammen og deler udgifterne. På denne måde kan i reducere prisen på en lækker middag betydeligt. Desuden kan drikkevarerne købes i et supermarked. Her er der også en masse penge at spare.

Hold igen med de dyre drinks

Når i endelig når byen, er der garanteret allerede en rigtig god og løs stemning. Og om et par timer skal du hjem. Så hold igen med de dyre drinks i byen – der er ingen grund til at drikke sig fra sans og samling, når stemningen allerede er god, og aftenen går på hæld.

Tag cyklen hjem

I stedet for den dyre taxa eller de utilregnelige natbustider, er det en god idé at tage cyklen hjem. Og hvis du har holdt igen med de lækre drinks er du oven i købet også i stand til at køre den. Tag cyklen hjem – få frisk luft, og spar masser af penge.