Dit WildCard bliver dyrere!

Dit WildCard bliver dyrere!

Ved årsskiftet udfases de klassiske ungdomsbilletter med 50 procent rabat mandag-torsdag og lørdag og 25 procent rabat fredag og søndag. I stedet overgår hele Wildcard-ordningen til regler og takster for ’rejsekort ung’, hvilket betyder, at prisen på en ungdomsbillet skifter fra time til time.

De mest markante ændringer

  1. Færre timer med 50% rabat: Antallet af dagtimer (man-søn, 06:00-23:59) i løbet af en uge, hvor man kan få halv pris på togbilletten, reduceres med hele 58 procent, med mindre du bruger dit Wildcard mere end ni gange om måneden.
  2. Gennemsnitlig rabat falder: Den gennemsnitlige rabat over en uge (man-søn, 04:00-03:59) falder med 12 procent, hvis du ikke bruger dit Wildcard mere end 9 gange om måneden. Regner man kun med dagtimer (man-søn, 06:00-23:59) falder rabatten hele 21 procent.
  3. Øget fleksibilitet: Man vil kunne rejse til halv pris alle dage, hvis man rejser på bestemte tidspunkter. Fx om søndagen, hvis man tager toget før kl. 11 eller efter kl. 21.
  4. Dyrere i hverdagens myldretrafik: Til gengæld får man nu kun 20% rabat, hvis man rejser i myldretiden mandag-fredag.
  5. Flere rabattrin og mængderabat: Frem for to rabattrin (25 procent og 50 procent) indføres et væld af rabattrin. Fra 20 procent, hvis bruger dit wildcard i myldretiden mindre end 9 gange om måneden. Til 65% hvis du rejser på særligt gode tidspunkter, mere end 16 gange om måneden.

Kilde: Momentum