Datalogi
| By | Offentlig støtte | Uddannelseskategori | Varighed | Adgangskrav | Uddannelsesinstitution |
|---|---|---|---|---|---|
| Koebenhavn | SU berettiget | IT-uddannelser | 3 år | Gymnasiel | Københavns Universitet |
Beskrivelse
Det er ikke kun computernørder, der studerer datalogi - selvom studiet har et rygte for at tiltrække virkelighedsfjerne personer, der bedst trives foran en computer med en cola og chips. Heldigvis er datalogi meget mere end programmering og endeløse timer foran en computerskærm. Datalogi er alt fra udvikling af de nyeste software applikationer og computerspil til forståelse af hvordan IT spiller sammen med andre funktioner i f. eks virksomheder og organisationer.
Derfor er en uddannelse indenfor datalogi en start på en spændende og alsidig karriere, hvor du har mulighed for at bestride fremtidens jobstillinger i både det private- og offentlige regi.
Uddannelsen i datalogi er både teoretisk og praktisk orienteret - selvom du læser meget teori, så har du skal du altid afprøve teorierne i praksis og kommer sjældent til at kede dig. Det kræver blot, at du kan se meningen med at bruge matematik og logik som grundlæggende redskaber til at forstå og udvikle IT-systemer. Projektarbejdet udgør en stor og vigtig del af uddannelsen, så du vil helt automatisk komme til at deltage i projektgrupper og få studierelaterede netværk undervejs i forløbet. En bachelor i datalogi giver adgang til at læse videre på kandidatniveau - og sidenhen evt. en Ph.d.
Jobmuligheder
Programmør, konsulent, udvikler, IT-designer.