Cafe Stella

Cafe Stella


Cafe Stella er en hyggelig café i København. Helt konkret har Cafe Stella sin adresse på Kompagnistræde 18 i Indre By. Her er der altid god stemning, og det lækre menukort byder på lidt forskelligt. Spisestedet ligger i hyggelig kælder, og er et oplagt spisested, hvor man kan få et lille afbræk fra shopping turen med veninderne.

I den gule bygning på Kompagnistræde 18 i Indre By finder du Cafe Stella. Du kan nemt komme dertil på gåben eller med cykel, hvis du i forvejen er i København. De flotte omgivelser er med til at gøre cafébesøget til noget ganske særligt. Du kan både sidde udenfor caféen ved et af bordene under markisen, men naturligvis også indenfor, hvis du ønsker en smule mere ro. Indretningen i caféen er klassisk, og skaber rammerne for et tiltrængt afbræk fra den travle storby. Det søde personale står klar til at give dig en god caféoplevelse. Caféen tilbyder noget for alle og enhver, og det bærer menukortet naturligvis også præg af. Det er nemlig Cafe Stella, du skal besøge, hvis du er vild med de traditionelle caféretter.

Har du planer om at spise brunch ude, kan du hver dag mellem 09.00 – 16.00 hos Cafe Stella bestille en spændende ”Stella Brunch Tallerken”. Her får du alt fra røræg med bacon til frisk frugt. Derudover kan du supplere din tallerken med forskellige ekstras, som du finder på menukortet. I weekenderne kan du også nyde godt af caféens brunchbuffet. For at læse mere om udvalget, kan du besøge caféens egen hjemmeside, hvor menukortet er at finde.

Hvis du er lækkersulten, kan det være, at du i stedet for skal spørge personalet efter dagens kage
Kommer du ved frokosttid eller om aftenen, er udvalget af caféretter også stort. Her kan du få alt fra lækre salater, sprøde nachos (med eller uden kylling) og wokretter til burger og sandwich. Har du planer om at besøge Cafe Stella efter aftensmadstid, kan du nyde en lækker drink fra baren suppleret med nogle snacks. Priserne hos Cafe Stella er yderst studievenlige, hvorfor det er et oplagt spisested for unge studerende.

Er du på jagt efter en café med god mad til studievenlige priser, der har beliggenhed i Indre By i København? Så er Cafe Stella et godt bud. Café Stella har desuden en flot Instagram-profil, hvor du hurtigt kan skabe dig et indtryk af stemningen, maden og omgivelserne, inden du besøger caféen.


Studenterrabatter

Café Stella tilbyder alle studerende 15 % studierabat. Husk blot gyldigt studiekort.




Adresse

Kompagnistræde 18
1208 København K


Kontakt info

Telefon: 33 15 19 00
E-mail: info@cafestella.dk


Åbningstider

Alle dage: 09.00 - 00.00


Website

Café Stella's Website



Cafe Stella
Cafe Stella
Cafe Stella