Café Kræz

Café Kræz


I hjertet af Odense, lige ved Gråbrødre Plads 6, finder du Café Kræz. Café Kræz er en større café med hyggelige lokaler helt centralt i Odense gågade. Caféen er om dagen et spisested, og om aften en natklub med gode drinks, høj musik og fest og farver.

Café Kræz er en café, hvor du om dagen kan nyde diverse café retter fra menukortet, med en dejlig friskbrygget kop kaffe. Restauranten lægger især fokus på god kaffe og lækker mad. Caféen tilbyder både at sidde indendørs og udendørs det meste af året. Hvis vejret ikke tillader det, kan man dog kun sidde indenfor. Om sommeren udvides Cafe Kræz område, og her er der rig mulighed for at nyde sin mad i midten af Gråbrødre Plads. Restauranten tilbyder et stort udvalg af cafe mad med både en frokostmenu og en aftenmenu.

Café Kræz er hyggeligt indrettet, og der er en rolig og afslappet stemning. Der er ingen fine fornemmelser, og der er plads til alle. Du kan roligt lade jakkesættet blive hjemme i skabet, og tage det mere afslappede tøj på her. Restauranten er nydeligt indrettet, med små kroge og forholdsvist langt mellem bordene, der gør at man føler sig afskærmet fra de andre gæster. Dermed får man en mere intim og privat spiseoplevelse, uden at skulle bekymre sig for, om nabobordet lytter med i samtalen

Om aften forvandles caféen til en livlig natklub, hvor man kan nyde en lækker sjus, cocktail eller anden lækker drikkelse. Musikken skrues op, lyset dæmpes og stemningen ændres. Natklubben har om fredagen åben helt til kl. 03 og om lørdagen helt til klokken 04. Der er dog en aldersgrænse på 20 år, og dermed holdes de helt unge altså væk. Entré er gratis, mens garderobe kun koster 20 kr. Natklubben tilbyder forskellige bordpakker, til dem der vil gøre lidt ekstra ud af aften. Bordpakkerne inkluderer forskellige typer af spiritus, mixere og shots til rimelige priser. Derfor kan man altså sagtens starte sin aften med lidt lækkert mad og drikke, efterfulgt af et par drinks, inden caféen forvandles til natklub.

Café Kræz er en restaurant med mere end blot lækker mad og god musik. Med jævne mellemrum tilbyder caféen lidt ekstra godt for sine gæster, blandt andet i form af comedy og gratiskoncerter. Restauranten kører også hele tiden forskellige tilbud. Der er altså meget at opleve, hvis bare man holder øjne og øre åbne. Dette kan man blandt andet ved at følge Kræz på instagram, og derigennem holde sig opdateret på nye events og tilbud.

Prismæssigt ligger café Kræz i den høje ende af normal. Derfor kan man som studerende sagtens svinge en tur forbi, uden at komme helt fattig hjem. Især hvis man udnytter deres jævnlige tilbud, kan man komme langt ned i pris for et måltid.




Adresse

Gråbrødre Plads 6
5000 Odense C.


Kontakt info

Telefon: 66 11 38 11
E-mail: kraez@kraez.dk


Åbningstider

Mandag - torsdag: 09.30 – 01.00
Fredag: 09.30 – 03.00
Lørdag: 09.30 – 04.00
Søndag: 09.30 – 23.00


Website

Café Kræz's website



Café Kræz
Café Kræz
Café Kræz
Café Kræz