Analytiker til SE
Søger du et lærerigt studiejob og vil du være en del af en virksomhed med ambitiøse vækst- og lønsomhedsmålsætninger indenfor selskabets to hovedforretningsområder Energi & Klima og Kommunikation?
Vi søger 1-2 nye analytikere til vores team i Strategisk forretningsudvikling, M&A.
Om stillingen
Som analytiker hos SE vil du blive en del at et stærkt team bestående af i alt 6 personer, der er beskæftigede med corporate finance og forretningsudvikling. Vi er involverede i blandt andet forretningsudvikling, strategiprocesser, risk management, elkøb, koncernfinansiering og vurdering af indkomne investeringsmuligheder.
Din rolle bliver at assistere teamet, og du kan forvente, at dine opgaver vil være både varierende og udfordrende. Opgaverne vil have både strategiske og driftsmæssige elementer, og vil blandt andet omfatte:
• Udarbejdelse og præsentation af analyser, herunder markedsanalyser
• Analyse og værdiansættelse af investeringsmuligheder
• Deltagelse i M&A processer
• Deltagelse i strategiprocesser
• Forberedelse af præsentationsmateriale og beslutningsoplæg
Alt i alt tilbyder SE en unik mulighed for at få ”hands on” erfaring med strategisk forretningsudvikling og M&A.
Din profil
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse som for eksempel stud. oecon., stud. merc. eller tilsvarende og har interesse for strategi og corporate finance. Du har et fagligt højt niveau og gode analytiske evner kombineret med en sund kritisk tilgang. Vi forventer, at du er en udadvendt og positiv person, der er stand til at opbygge og udvikle stærke samarbejdsrelationer.
Vi lægger desuden vægt på, at:
• Du er på ca. 5-6 semester på dit studie
• Du har en skarp analytisk sans og gode formuleringsevner
• Du har gode evner til at arbejde i teams, men også evne til at arbejde selvstændigt
• Du er grundig og har struktureret tilgang til udarbejdelse af analyser
• Du har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt
• Du har evne til at arbejde hurtigt og under korte deadlines
Arbejdstiden vil være 10-20 timer om ugen, med muligheder for fleksibilitet i eksamensperioder o.l.
SE
SE har dybe rødder i Syd-og Sønderjylland og er en vækstvirksomhed, der har ambitioner om at række ud til hele Danmark. SE er en værdibaseret organisation, der servicerer over en kvart million husstande og som beskæftiger ca. 725 medarbejdere, der brænder for at give vores kunder gode oplevelser hver dag.
SE er kendt for at tænke i nye baner. Vi tilbyder blandt andet lynhurtigt fiberbredbånd, hvor igennem der tilbydes internet, tv og telefoni og vi er dybt involveret i udviklingen af et bæredygtigt klima og fremtidens energisystem med bl.a. elbiler, varmepumper og meget mere.
Vores værdier bygger på åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed og de er kernen i vores kultur. Værdierne er ikke bare grebet ud af den blå luft – det er eksisterende værdier, der er medvirkende til vores medvind samt styrker os i at opnå fremtidens mål. Det altoverskyggende mål for SE er, at skabe de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi & klima samt kommunikation og samtidig være den mest lønsomme aktør i den danske energisektor.
Du kan i øvrigt læse meget mere om SE på www.se.dk
Kontakt
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Senioranalytiker Daniel Skovsbo Erichsen på tlf. 51 63 17 39 eller Strategisk forretningsudviklingschef Lars Bo Jensen på tlf. 23 45 97 55
Vil du med på SE´s udfordrende og spændende rejse, så glæder vi os til at modtage din ansøgning, CV samt relevante eksamensbeviser. Send din ansøgning og CV, mærket ”Analytiker”via linket til højre.
Skriv venligst i din jobansøgning, at du så studiejobbet på StudenterGuiden.dk
Arbejdsgiver: SE
Område: Kolding, Sønderborg
Opslået: 16/05/2012
Ansøgningsfrist: 30/05/2012
Ravnevej 12, 6705 Esbjerg Ø