Menu

Byguider

Forsiden

Gode tips

Konkurrencer

Legater

Mobiler

Nyheder

Studieboliger

Studiebøger

Studiejob

Studierabatter

Tilmelding

Uddannelser

Uddannelsestest

Login



Husk mig

Nyhedsbrev

Indtast dit navn:

og din e-mail:

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev herunder. Så sender vi dig studierelevante nyheder, gode tips, spændende konkurrencer og andet relevant.

Studieboliger

Find let kollegier og andre studieboliger i byerne København, Århus, Odense, Aalborg, Roskilde, Kolding, Sønderborg her.

Studiejob

Uddannelser

Nyheder

Spar tusinde af kroner

Fordomme om erhvervsuddannelserne skal aflives


Publiceret mandag 8. marts 2010

Hvordan forbedres erhvervsuddannelsernes omdømme, så flere unge vælger en erhvervsuddannelse? Det var spørgsmålet på Undervisningsministeriets idéforum i torsdags. Mange forslag kom på banen.

Erhvervsuddannelserne er for dem, der ikke formår at gennemføre en gymnasial uddannelse. Den fordom eksisterer blandt mange unge, deres forældre og omgangskreds og præger erhvervsuddannelsernes omdømme.

Fordommen afspejler dog langt fra virkeligheden. CeFUs undersøgelse, der blev offentliggjort i begyndelsen af februar, viser, at flest unge først og fremmest vælger en erhvervsuddannelse på grund af faglig interesse.

Idékatalog skal forbedre omdømmet


Undervisningsministeriet havde derfor inviteret til idéforum torsdag den 4. marts. Blandt de inviterede var repræsentanter for skoleleder-, lærer- og elevorganisationer samt LO og DA. Sammen skulle de udvikle og udveksle ideer om, hvordan erhvervsskolernes omdømme kan forbedres.

I sin velkomsttale til deltagerne erkendte afdelingschef for de erhvervsfaglige uddannelser Søren Hansen, at det er en stor opgave at ændre erhvervsskolernes omdømme, og at det ikke sker ved et ”trylleslag”.

Han understregede derfor vigtigheden af samarbejde og vidensdeling om gode ideer og initiativer.

Inden idéforummet havde Undervisningsministeriet indsamlet ideer fra deltagerne og andre med tilknytning til erhvervsuddannelserne i et idékatalog. Målet med dagen var at udvikle idékataloget, så gode ideer kan hentes frem og sættes i værk, når muligheden byder sig.

Gode ideer i spil


I løbet af dagen diskuterede deltagerne i grupper forskellige ideer, og som afslutning på dagen præsenterede grupperne de bedste ideer for hinanden. Flere gode ideer kom på banen.
Én af de ideer, der blev præsenteret, var initiativet ”Byg et Hus”, som siden 2001 har fungeret med succes for UU-Sydvestjylland.

Det er et undervisningsprojekt, som løber fra 3.-6. klassetrin, hvor eleverne hvert år bruger fire til seks uger på at bygge et hus; et projekt, der blandt andet integrerer fagene dansk, matematik, historie, billedkunst og sløjd. Folkeskoleeleverne bygger så selve huset under et besøg på en erhvervsskole, og det giver eleverne en tidlig introduktion til erhvervsuddannelserne.

En anden idé var at arrangere en dag, hvor folkeskoleelever får mulighed for at bruge en dag i et af erhvervsskolernes værksteder til skabe et produkt. Om aftenen skal forældrene så inviteres til forældremøde, hvor de kan høre om uddannelserne og se, hvad deres barn har lavet. Det kunne give både elever og forældre et godt indtryk af, hvad man laver på en erhvervsskole.

En idé, der var bred enighed om, var at gøre de gode historier om erhvervsuddannelserne mere synlige, blandt andet ved at bruge elever fra erhvervsuddannelserne som ambassadører for uddannelserne.

Ved at bruge så mange forskellige ambassadører som muligt ville erhvervsuddannelsernes mange forskellige karrieremuligheder nå ud til unge og deres forældre.

Idépostkassen er stadig åben


For Søren Hansen var dagen givende, og han var især glad for de konkrete ideer, der var kommet på banen.

”At ændre erhvervsskolernes omdømme er en lang proces, som skal starte med konkrete initiativer, og jeg synes, at flere af ideerne i dag var konstruktive,” sagde han.Ideerne, der blev præsenteret på mødet, skrives nu ind i idékataloget og bliver dermed en del af mulige initiativer for fremtiden.

Søren Hansen understregede dog, at ”postkassen for nye ideer” stadig er åben efter idéforummet, så endnu flere ideer til at forbedre erhvervsskolernes omdømme kan nå frem i lyset.

Send din idé til Undervisningsministeriet
Hvis du har en idé til, hvordan erhvervsuddannelsernes omdømme kan forbedres, kan du e-maile den til Ulla Bødker på adressen: ulla.boedker@uvm.dk

Kilde: Undervisningsministeriet







Seneste nyheder fra Danmark:

Mange oplever problemer med computerens hastighed og stabilitet når den ikke er helt ny længere. Det er fristende at købe en ny, men som studerende kan pengene jo sagtens bruges andre steder. Prøv i stedet programmet Registry Victor gratis, som rydder op på din PC og i mange tilfælde gør din computer markant... Læs mere

Har du søgt ind på en videregående uddannelse i Aalborg, så krydser vi fingre for at du komme ind på dit drømmestudie - men har du klaret alle skærene med hensyn til suppleringsfag? Hvis du f. eks står og mangler en adgangsgivende eksamen i matematik, kemi, engelsk eller lign., så er hjælpen nær! Aalborg... Læs mere

I årets første fem måneder er der indgået 20 procent flere uddannelsesaftaler i forhold til samme periode sidste år. Det viser den seneste praktikpladsstatistik. Elever, der skal ud at finde en praktikplads, kan glæde sig over den seneste udvikling på praktikpladsområdet. De nyeste tal fra maj viser, at der i... Læs mere

Et hyggeligt sted i Aalborg, hvor studerende og unge mennesker mødes til sociale arrangementer, koncerter, debatter og selvfølgelig visning af VM i fodbold 2010. Studenterhuset i Aalborg er et af de bedste steder i Aalborg for studerende - her mødes studerende fra alle slags studieretning til socialt samvær og... Læs mere
Grøn Koncert
05-07-2010

Så er det endnu engang ved at være tid til den populære Grøn Koncert tour. Igennem de sidste 28 år er Grøn Koncert blevet afholdt flere steder i landet, og er ligefrem blevet en hel institution indenfor dansk musik og kulturliv. Alene sidste år, strømmede 160.000 publikummer til de, nu i alt otte koncerter rundt om... Læs mere
Lån op til 15.000,-
D:E:R er lige nu klar til at låne dig op til 15.000 kr. Hvor meget vil du låne?
Spar tusinde af kroner
Du kan samle flere tjenester hos TDC og spare rigtig mange penge hvert år med TDC home trio og duo.
StudenterGuiden.dk, Wichmandsgade 11, 1. sal, 5000 Odense C.
Copyright 2007 - 2010 - Alle rettigheder forbeholdes. En del af DMC Media ApS