5 sparetips til unge bilister

5 sparetips til unge bilister

Skrevet af Jeanette Broe, ansvarlig for bilforsikringindhold på Mikonomi.dk

Som bilist i alderen 18-25 år har du sikkert oplevet, at priserne for din bilforsikring er nogle helt andre end dem dine forældre betaler? Det er der mange grunde til, og det mest gængse argument er, at de unge udgør en større risiko for forsikringsselskaberne. Det er dog ikke helt umuligt at finde en bilforsikring til en god pris. Følg blot de her 5 sparetips:


  1. Tænk over din kørsel
    Ikke nok med at din bilforsikring bliver billigere jo færre skader du har, så kan det betale sig at overveje sin kørsel. Hvis du kører godt til er der større risiko for at lave skader, men hvis du ikke forventer at få skader kan du hæve din selvrisiko og dermed spare på din årlige præmie. Selvrisikoen skal trods alt kun betales, hvis der sker et uheld.

  2. Køb en brugt bil første gang
    Dit valg af køretøj har, ligesom din alder, stor betydning for den pris, du kan få tilbudt hos de danske forsikringsselskaber. Hos de fleste selskaber er en mindre bil en billigere bil, og grænsen går typisk ved 75 HK. Du kan derfor få en billigere bilforsikring ved at vælge en lille bybil, men vil du virkelig spare penge bør du overveje at købe en ældre og brugt bil som den første. Værdien for disse er ofte så lave at en kaskoforsikring ikke kan betale sig, så den kan du med god samvittighed spare væk samtidig med at du optjener anciennitet.

  3. Tag et kursus
    Typisk er det unge i alderen 18-25 år, der har sværest ved at finde en bilforsikring der er til at betale, men det er heldigvis der råd for. Som nævnt er det den store risiko, der resulterer i en høj årlig præmie for unge bilister, men hos mange forsikringsselskaber kan du tage et “respekt for fart-kursus”. Med dette i ryggen viser du ansvarlighed og kan med stor sandsynlighed få et afslag i forsikringspræmien.

  4. Skab konkurrence mellem forsikringsselskaberne
    Forsikringsselskaber sætter ikke priserne ens, fordi de vægter risikofaktorer som alder, by og bil forskelligt. Det betyder at det absolut kan betale sig at undersøge markedets muligheder inden du beslutter dig. Ud over at undersøge priser på nettet kan du med fordel sætte gang i lidt sund konkurrence, for at udfordre forsikringsselskaberne lidt. Til at gøre dette kan du bruge sammenligningstjenester som Mikonomi.dk. Her bliver de 3 forsikringsselskaber, der er mest relevante for dig, bedt om at komme med et godt tilbud.
  1. Overvej at samle alle dine forsikringer i ét selskab
    Som ung under 25 år kan du spare endnu flere penge ved at blive det som mange forsikringsselskaber kalder helkunde eller totalkunde. Det går meget simpelt ud på, at du får en betydelig rabat på den samlede præmie, hvis du samler alle dine forsikringer hos ét selskab. Har du eksempelvis både indboforsikring, rejseforsikring og bilforsikring kan du, i stedet for at få en lille rabat på hver enkelt forsikring, få en god pris på en samlet pakke. Hvis du samler dine forsikring giver langt de fleste forsikringsselskaber desuden en række fordele, eksempelvis ekstra anciennitet eller lavere selvrisiko.